Bogø har sit navn fra bog, bøgens frø. Og Bogø Østerskov rummer da også en del bøg, heriblandt områder med gamle bøge. Det er en lys og varieret løvskov med ask, ahorn og islæt af hassel, navr, storbladet lind samt lidt gran og lærk. Træerne står helt ud til den smalle stenede strand. Der står en tæt bræmme af rørskov ved stranden.

       Skoven er levested for flere orkidéarter, deriblandt tyndakset gøgeurt, ægbladet fliglæbe med de karakteristiske blade og skov-gøgelilje. Alle orkidéer i Danmark er fredede, men må meget gerne nydes i naturen. På strandenge ved skoven kan man være heldig at finde strand-loppeurt, strand-rødtop og samel.

Dyr og Hulehøj

Dyrelivet i skoven er alsidigt. Den kønne andefugl: stor skallesluger yngler nogle år i opsatte redekasser. Egern smutter rundt i træerne. I en solplet kan man være heldig at se det almindelige firben, også kaldet skovfirben, eller stålormen, som jo er et lemmeløst firben. Skoven er også hjemsted for en række sommerfugle.

        I den nordvestlige del af skoven, ved den gamle dansepavillon, ligger Hulehøj. Det er en utildækket jættestue fra yngre stenalder. En 6 m lang gang fører ind til kammeret. Man kan komme ind i den. Husk lommelygte.

       Gangbesværede og folk med klapvogne kan fint færdes på skovens grusveje, men ikke på de små stier.